Ja til fuld lægeuddannelse

Det Radikale Venstre hilser med tilfredshed, at folketingskandidat Orla Hav (S) i modsætning til regionsformanden af samme navn, nu siger det samme, som Det Radikale Venstre sagde op til forrige folkevalg, at Aalborg Universitet burde have fuld lægeuddannelse.

Uddannelse 1. november 2007 20:50

Derfor kommer debatten på det helt rigtige tidspunkt, hvor Region Nordjylland drøfter om vi skal samle Sygehus Aalborg på Sygehus Syd eller vi skal bygge et helt nyt sygehus ved Aalborg Universitet, som med tiden kan blive et Aalborg Universitetshospital og derfor skal vi turde være visionære og bygge et helt nyt sygehus. Aalborg Universitet er allerede på to år i gang med en uddannelse i industriel medicin og har søgt om at få en fuld lægeuddannelse og med den synergieffekt, der vil være ved at samle et nyt sygehus sammen Aalborg Universitet, som er det mest erhvervsorienterede universitet i Danmark er tidspunktet det rigtige, for så skal vi jo også indrette det nye Sygehus Aalborg efter dette. Vi skal selvfølgelig fortsat være i dialog og ikke underminere det nære samarbejde mellem det medicinske fakultet på Aarhus Universitet og Aalborg Sygehus, eftersom det i dag også er muligt for medicinstuderende fra Aarhus, at tage hele anden dels praktik på Aalborg Sygehus og med praktik på Hjørring og Thisted for de industriel medicinstuderende på Aalborg Universitet. Men med udmeldingen fra Københavns Universitet vil søge om, at og oprette 100 ekstra pladser for lægeuddannelser er jeg enig med Orla Hav (S) om, at vi også skal varetage Nordjyske interesser og lægge billet ind på fuld lægeuddannelse på et nyt Aalborg Universitetshospital.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...