Ja til hunde i dagplejen

Politikere er nu enige om, at børne og hunde kan have glæde af hinanden

Anneke L yngholm
Dagplejerne i Hjørring Kommune må alligevel gerne have hund i samme rum som børnene. Det er forælder Susanne Andreasen her med børnene Eline på 1 år, Benjamin på 2, Daniel på 3 år og Ida på 4 år meget glad for. Arkivfoto: Bente PODER
Børnepasning 21. marts 2007 05:00

HJØRRING: Den problematik, der kunne være endt i et hundeslagsmål, får nu en blød landing efter at have været under politisk behandling i Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsudvalget har nemlig besluttet, at det er i orden, at børn og hunde er sammen i den kommunale dagpleje. Det var der ellers ikke udsigt til for et par måneder siden. Her kom det frem, at reglerne i Hjørring Kommune var blevet harmoniseret på dagplejeområdet. Resultat: Dagplejebørn og hunde måtte ikke længere være i samme rum. - Den regel skal tages ganske bogstaveligt, lød det dengang fra Lis Borg, leder af den kommunale dagpleje i Hjørring. - Når der står, at børn og hunde skal være adskilt, så skal de være adskilt, lød det. Det pludselige hundeforbud, der ville gribe ind i hverdagen hos både dagplejefamilier og dagplejebørn, affødte kraftige reaktioner fra bl.a. mange forældre. - Vi har fået flere henvendelser om det her emne, end vi har om Hjørring Kommunes skolestruktur, siger Ole Albæk. Han slår fast, at der er ved at blive udarbejdet retningslinjer for dagplejere med hunde, og reglerne er bl.a. at: - Børn og hunde må aldrig være alene sammen, og de skal spise i hvert sit rum, siger Ole Albæk som et af eksemplerne. Det står desuden klart, at forældre frit kan vælge en ”hunde-dagpleje” fra, og de mere specifikke retningslinjer for hunde i dagplejen ventes at blive endeligt godkendt i maj. I alt er der ifølge Ole Albæk 63 dagplejere i Hjørring Kommune med hund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...