Ja til kystsikring

Jeg har gennem flere år besøgt Lønstrup for at nyde byens atmosfære og områdets unikke natur.

I de senere år har det dog været tydeligt at byens vartegn, skrænterne ud mod Vesterhavet, er ved at forsvinde. F.eks. er skrænterne enkelte steder reduceret til bakker pga. jorddyngerne fra de nedstyrtede skrænter og stien, der går langs skrænten ud mod resterne af Mårup kirke, er også væk flere steder. Jeg vil for god ordens skyld oplyse, at mine forældre har sommerhus i området syd for byen, der dog ikke er nedstyrtningstruet. Debatten har for mig at se to omdrejningspunkter, som jeg bedst kan beskrive ved spørgsmålene; er det naturstridigt at kystsikre? –Og i givet fald, for hvem sikrer man? Danmarks Naturfredningsforening er ifølge artiklen (9.12.) modstandere af kystsikringen, hvilket jeg ikke helt forstår. Jeg er nok klar over, at kystsikring ikke kan sidestilles med naturfredning, da det må anses for at være indgriben mod naturens gang – eller er det? Kystsikring af Lønstrups skrænter vil være bevarelse af et unikt stykke dansk natur. For mig at se er det også ligegyldigt, om ødelæggelsen er menneskeskabt eller naturlig, for hvis Lønstrups natur anses for at være bevaringsværdig, må der ydes en indsats for at bevare den. Det burde Danmarks Naturfredningsforening også være enige i, for vi kan jo nok være enige om, at bevaring af skrænterne ikke kan hænge sammen med, at de får lov til at falde sammen. Desuden finder jeg det både pinligt og usmageligt, at Christian Fries Clausen 16.12. i NORDJYSKE Stiftstidende begrunder sin modstand mod kystsikringen med, at han i så fald aldrig får havudsigt. Havudsigt har intet med sagen at gøre! Vil Christian Fries Clausen have havudsigt, er han velkommen til at gå en tur langs skrænten med os andre. Hvis ellers han kan nå det, før vandrestien er væk, og væk vil den være, hvis ikke der gribes ind snarest. Med tabet af Mårup Kirke i sin oprindelige form, har Lønstrup allerede mistet en af sine store attraktion, og forsvinder skrænterne ved sommerhusområdet, er der ikke meget tilbage. Jeg fatter stor sympati for byens borgere og de erhvervsdrivende, der har arbejdet hårdt på at gøre Lønstrup by til den oase byen er i dag. Uden attraktioner bliver turisterne væk og byen mister arbejdspladser, hvilket er katastrofalt for samfund af Lønstrups størrelse, specielt i disse tider. Ikke bare Lønstrup, men også Hjørring og andre omkringliggende byer vil blive ramt, da disse også har nyder godt af turister med base i Lønstrup. For hvem vil besøge Lønstrup, hvis at områdets unikke natur og sommerhuse forsvinder? Jeg kan forstå at sommerhusejerne selv skal betale, så hvis at samfundet holdes skadesløse, er der vel ingen rimelige modargumenter tilbage! –Med mindre man da ligefrem spekulerer i at få sit sommerhus frem i 1. parket, inden at man vil støtte projektet. Konklusionen er klar; vi skal kystsikre området syd for Lønstrup til gavn for områdets unikke natur og for byens skyld. Området er en perle i Vendsyssel.