Ja til legal hash?

Ordet "dilemma" har flere betydninger * knibe * forlegenhed * vanskeligt valg mellem to muligheder Her vil jeg skrive om "det vanskelige valg mellem to muligheder".

Vi ved alle sammen, hvor svært det er at stå i valgsituationer. På den ene side- på den anden side. Tilsyneladende er der gode argumenter både for det ene og det andet valg, så hvad afgør, hvor jeg placerer mig? Hvad jeg synes er rigtigt? Er det, hvad jeg tror på – politisk, ideologisk, religiøst? Eller er det den holdning, jeg hører mennesker, som jeg sætter pris på og respekterer, står for? For mit eget vedkommende har jeg ofte en fornemmelse af, om jeg er enig eller uenig i et rejst dilemma. Jeg kan mærke allerinderst inde, om jeg synes, noget er rigtigt eller forkert. Men ikke altid. Dilemmaet kan opstå, når jeg oplever forskellen mellem min holdning og holdningen hos et menneske, jeg ellers føler mig meget på bølgelængde med. Eller når jeg har svært ved at argumentere ordentligt for mit valg i den gode diskussion. Det er jo lidt for barnligt blot at sige, at jeg mener det her og dermed basta. Det forventes af os som voksne mennesker, at vi træffer nogle velbegrundede valg, hvor vi forsøger at undersøge de forskellige sider af en problemstilling før vi tager stilling. Det forventes også af os, at vi kan klare uenigheden og angrebene fra dem, der ikke er enige med os. Mange diskussioner kan udarte sig til angreb, hvor man tillægger hinanden alle mulige ubehagelige motiver - måske som et resultat af, at man selv kommer til kort i forhold til at finde de gode argumenter. Selvfølgelig skal der være plads til uenigheder, men i den gode debat bevarer man respekten for "modparten" og er måske selv blevet lidt klogere, og mere nuanceret undervejs. Nogle dilemmaer er af eksistentiel art. For eksempel for og imod dødsstraf. For og imod aktiv dødshjælp. Eller politiske dilemmaer som for eller imod Danmarks involvering i krigen i Irak. Indenfor mit fagområde er der mange dilemmaer synes jeg. Et par af dem skal nævnes her. For eller imod en legalisering af hash. Hvis man er "for", vil nogle af argumenterne for en legalisering være * at det vil være med til at reducere kriminaliteten omkring stofhandel * at stoffet vil blive trukket ud af den sammenhæng, hvor det sælges sammen med andre stoffer som speed og heroin * at det er uheldigt at kriminalisere den store procentdel af befolkningen, der ryger hash Nogle af "imod" argumenterne er * vi har store problemer i forhold til de rusmidler, der allerede er legale * det er et dårligt signal at sende til opvoksende generationer, at vi føjer endnu et lettilgængeligt rusmiddel, til dem vi allerede har * en legalisering er bekymrende i forhold til børn, unge og de mennesker der har en større risiko end andre for ikke at kunne styre stoffet og få misbrugsproblemer. Her har vi nogle udmærkede argumenter fra begge sider. Hvor du og jeg placerer os afhænger blandt andet af, om vi selv ryger hash, om vi har gode venner og bekendte der gør det, om vi synes det er bornert og restriktivt at sige nej, om vi kender misbrugsproblemerne alt for godt, om vi har børn og er bekymrede for alle de fristelser og tilbud de møder, om vi ser en legalisering som en start på en uforudsigelig udvikling. Eller hvad med for og imod tvangsbehandling af gravide misbrugere? De, der er "imod", vil argumentere for, at vi kan nå lige så langt ad frivillighedens vej, hvis vi samarbejder og giver de gravide nogle ordentlige tilbud. Og de vil være bekymrede for, hvem de næste grupper er, vi vil tvinge til at opføre sig på en bestemt måde. Argumenterne for tvangsbehandling kan blandt andet være beskyttelse af det ufødte barn, som ingen rettigheder har. At de gravide misbrugere ofte mangler støtte i de nære omgivelser i forbindelse med graviditet og fødsel, og vil kunne få en sådan støtte af behandlingssystemet. At der vil blive født nogle sundere børn, når den gravide bliver fastholdt i en behandling i hele graviditeten. I USA, hvor meget gøres op i "cool cash", startede en privat person i 1997 "Projekt Prevention". Misbrugende kvinder tilbydes 50 dollars hver 3.måned for at få en langtidsvirkende P-pille indsprøjtning. Misbrugende mænd og kvinder tilbydes et engangsbeløb på 200 dollars for at de frivilligt lader sig sterilisere. Hvad mener du? Alice Thaarup er socialrådgiver af uddannelse og har i hele sit faglige liv arbejdet inden for misbrugsområdet. Arbejder som alkohol- og narkotikakonsulent og er leder af Forebyggelsesafdelingen i amtets rusmiddelorganisation. Arbejdet tager megen tid, men andet får også lov til at fylde: Samværet med venner, havet på alle årstider i regn, rusk og sol, bøgerne, musikken og rejserne.