EMNER

Ja til lejligheder oven på pubben i Aabybro

AABYBRO:Planerne om at tilføje en etage oven på Queens Pub iAabybro og indrette tre lejligheder har fået teknisk udvalgs godkendelse, dog ud fra en enkelt forudsætning. - Vi kan godkende udvidelsen, men kravet om, at der skal anlægges en p-plads per lejlighed skal opfyldes, siger Jørn Krogsgaard (V), formand for teknisk udvalg. - Hvis man ikke selv har pladsen, kan det klares ved at indbetale til kommunens p-fond, og så finder vi p-pladserne. Vi mangler i forvejen p-pladser i midtbyen og er derfor på udkig efter arealer, hvor vi kan indrette dem, siger Jørn Krogsgaard. Det er Carsten Blirups hensigt at udvide lokalerne på Østergade 2 i Aabybro med to lejligheder med to værelser og en lejlighed med tre værelser samt få plads til udeservering ved pubben.