Ja til mere fartkontrol

Politiet har i denne uge landsdækkende kontrol - se bødestørrelserne her

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Danskerne gerne vil have mere fartkontrol på vejene.

Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Q8.

Lige nu arbejder politiet på at firedoble antallet af fotovogne, og det kan være med til at redde flere liv, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

Se bødens størrelse

I denne uge holder politiet i øvrigt landsdækkende fartkontrol, og det kan blive dyrt at overskride fartgrænserne.

Bødens størrelse kan du se her.

I befolkningen er der også en positiv holdning til mere fartkontrol.

God ide med kontrol

Undersøgelsen viser, at 62 procent af de adspurgte mener, det ville være en ”god” eller ”meget god” ide, hvis antallet af politiets hastighedskontroller blev fordoblet.

- Det er rigtig positivt, at befolkningen bakker op om mere fartkontrol. Vi har set masser af eksempler på, at når man øger kontrollen, så sætter trafikanterne farten ned. Det kan være med til at redde flere liv, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Især på landevejene bliver der kørt for stærkt, og flere end 60 procent af trafikanterne kører hurtigere end tilladt.

Flest dødsulykker på landeveje

To ud af tre dødsulykker sker i dag også på landeveje.

I alt døde 475 personer i perioden 2010-2011, men havde alle overholdt hastighedsgrænsen og kørt efter forholdene, kunne cirka 190 liv have været reddet. Derfor kan flere danskere overleve, hvis endnu flere overholder hastighedsgrænserne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.