Lokalpolitik

Ja til mere kontrol

Skandalen med Eurostat viser med al tydelighed, at EU-kommissionen stadig har tunge opgaver foran sig. Der må sikres demokratisk kontrol med kommissionen, skriver Ole B. Sørensen

Igennem de seneste måneder har den såkaldte Eurostatsag været et tilbagevendende emne i de danske mediers dækning af EU. Sagen drejer sig om en række tilfælde af misforvaltning, mangelfuld bogføring og direkte anklager om svindel i Eurostat, som er EUs statistiske kontor i Luxembourg. Undersøgelserne har afsløret et mønster af fiktive aftaler, lukrative kontrakter til konsulentfirmaer med højtstående embedsmænd fra Eurostat i ledelsen samt et forældet og rodet regnskabssystem, der har umuliggjort enhver form for kontrol. Uregelmæssighederne i Eurostat har stået på siden midten af 90'erne. Advarslerne har været mange både fra pressen, medarbejdere i Eurostat og fra EU-kommissionens egne revisorer. Men EU-kommissionen greb først til handling, da vi i Europaparlamentets udvalg for budgetkontrol i april 2003 stillede krav om det. Vi gjorde det til en betingelse for godkendelsen af Kommissionens samlede 2001-regnskab, at de mistænkelige kontrakter mellem Eurostat og det franske statistikbureau, Planistat, blev suspenderet. Vi kunne nemlig ikke sidde de vedvarende rygter om uregelmæssighederne i Eurostat overhørig. Vi var nødt til at holde EU-kommissionen fast på sine løfter og få placeret et ansvar. MELDINGEN var ellers meget klar, da Romano Prodi for snart fire år siden tiltrådte som formand for EU-kommissionen. Da skulle gøres hovedrent efter den skandaliserede Santer-Kommissions afgang. Udfordringerne var store efter afsløringer om nepotisme, dårlig ledelse og mangel på ansvarsfølelse blandt kommissærerne. Prodi lovede derfor en nul-tolerance-politik over for svindel og nepotisme. For at understrege seriøsiteten og ansvarsfølelsen hos den nye Kommission fik Prodi hver eneste af sine kommissærer til at underskrive en slags håndfæstning. Håndfæstningen gik kort og godt ud på, at den enkelte kommissær afgav et løfte om at træde tilbage, hvis Prodi forlangte det. Håndfæstningen er ikke et bindende instrument i henhold til traktaten. Der er mere tale om en slags "gentleman's agreement", og alle kommissærer lovede da også ved en høring i Europaparlamentet at stå ved aftalen. Den almindelige udlægning var derefter, at Prodi til hver en tid kunne fyre en kommissær ved blot at "hive den underskrevne håndfæstning op af skrivebordsskuffen". SAMMEN MED "håndfæstningen" blev der indført et "adfærdskodeks", hvorefter de enkelte kommissærer er ansvarlige for deres respektive resortområder. Tanken var at give Europaparlamentet et redskab til bedre at kunne kontrollere EU-kommissionen. Tidligere måtte Europaparlamentet være ekstremt varsom med at holde Kommissionen ansvarlig, da afsættelsen af den samlede kommission, som det var tilfældet med af Santer-Kommissionens afgang, havde udløst en krise i hele EU-systemet. INGEN ER tjent med, at EU - og de mange arbejdsopgaver som EU varetager – ikke bliver løst bedst muligt. Med det forudsætter, at det er helt klart for alle, hvem der har ansvaret. Det er derfor også med stor forundring, at jeg kan konstaterer de socialdemokratiske og konservative medlemmer af Europaparlamentet uden videre accepterer, at Prodi ikke vil tage konsekvensen overfor den ansvarlige kommissær Pedro Solbes. Hvor er f.eks. socialdemokraterne Torben Lund og Helle Thorning-Schmidt i debatten om Eurostat? Det nytter ikke noget at forsvare Eurostatsagen med, at Solbes som ansvarlig kommissær ikke har gjort det for egen vindings skyld, eller det vil være skadeligt for EU's renommé, hvis Prodi og Solbes fastholdes på deres ansvar. Alle disse argumenter skyder helt forbi målet, nemlig at Kommissionen - og ikke mindst Prodi – skal leve op til deres politiske ansvar. For mig er det vigtigt, at der placeres et politisk ansvar i sagen. Men det er endnu vigtigere, at vi tager ved lære af Eurostatsagen og sikrer klare og entydige ansvarsregler for EU-kommissionen. DET ER ISÆR på dette punkt, at mine veje skilles fra EU-modstanderne. Hvor f.eks. Jens Peter Bonde benytter Eurostatsagen til at angribe hele EU-systemet, så ønsker jeg at vi skal bruge erfaringerne til at forbedre EU. Så egentlig er det ikke så mærkeligt, at Bonde og jeg er uenige. * Jeg har som talsmand for Venstre og i udvalget for budgetkontrol vedvarende argumenteret for at erstatte de uformelle håndfæstninger med formaliserede regler om individuelt ansvar. De enkelte kommissærer skal være direkte ansvarlige over for Europaparlamentet. Dette er et markant bedre og mere effektivt kontrolredskab, som vil øge ansvarsfølelsen og dermed mulighederne for en mere effektivEU-kommission. Men formelt kan disse regler om individuelt ansvar først indføres ved en kommende traktatændring. * Der er derfor brug for, at Kommissionen viser mod og åbenhed og demonstrerer, at der er blevet gjort op med mentaliteten fra Santer-Kommissionens dage. Nogle af de mest oplagte tiltag som følge af Eurostatsagen bør være: * En indskærpelse af pligten til at videregive informationer. * Det må understreges, at enhver politisk ansvarlig embedsmand eller kommissær forventes at have viden om og tage ansvar for, hvad der foregår i den relevante tjenestegren. Det bør i denne forbindelse præciseres, at også undladelser og uvidenhed ikke fritager for ansvar. * Sagsbehandlingstiden i sager om svindel skal reduceres væsentligt. De såkaldte "whistleblowers" skal have bedre mulighed for at komme til orde i forhold til den ansvarlige Kommissær eller generaldirektør og ikke risikere formelle eller uformelle sanktioner. PRODIS gentagelse af løfterne fra 1999, gentaget i Europaparlamentet for ganske få uger siden, har ikke overbevist mig om, at Kommissionen har levet op til sit ansvar eller at fremtidige "eurostatsager" kan udelukkes. Der er sket fremskridt, men Eurostatsagen viser med al tydelighed, at Kommissionen stadig har tunge opgaver foran sig. Derfor er der også brug for at styrke Europaparlamentet stilling i EU, så der sikres en demokratisk kontrol med EU-kommissionen. Ole B. Sørensen, Tyttebærvej 7, Gedsted, er medlem af Europa-parlamentet (V). E-mail: osorensen@europarl.eu.int. Hjemmeside: www.oleb.dk