Ja til ny Mercedes-coupe

Den smækre Mercedes CLS Coupé konceptbil, som tyskerne viste på efterårets biludstillinger både Frankfurt og i Stuttgart, kommer i produktion. Bilen, som er en E-klasse med coupé-agtige former, skal sælges som en konkurrent til BMW 6-serie, men biler som Jaguar S-Type og Lexus GS er også oplagte konkurrenter. Der bliver mulighed for at vælge mellem fem forskellige motorer. Prismæssigt vil den nye bil placere sig mellem E-klassen og S-klassen.