Forsikringsvirksomhed

Ja til saglig diskus

TRYG-VALG:Jørn Astrup Hansen har i den senere tid skrevet indlæg på NORDJYSKE's debatsider om valget til TryghedsGruppens repræsentantskab. Senest har den københavnske bankmand begået debatindlægget ”Legestue for bestyrelse” (20.1). Jeg kan ikke undlade at kommentere tonen i Astrup Hansen indlæg – den er meget nedladende, og hvad jeg vil betegne som niveauer lavere, end jeg ville forvente. Den virker måske på Kastelsvej i den pæne del af København – men jeg kan forsikre Astrup Hansen om, at den tone ikke fungerer her i Nordjylland. I Nordjylland kan vi sagtens være uenige, men vi forholder os til fakta og diskuterer sagligt uden unødvendige personlige angreb. Astrup Hansen rettede et meget personligt angreb mod Stine Bosse i sidste uges indlæg ved bl.a. at påstå, at Bosse ikke har forstået ”de finansielle sammenhænge i koncernen”. Det er noget af en påstand om direktøren for Danmarks største og efter min mening særdeles veldrevne og innovative forsikringskoncern. Jeg er selv kunde i Tryg og må sige, at jeg er meget tilfreds med de produkter, jeg løbende bliver tilbudt. Og hvis jeg ikke var tilfreds … Ja, så ville jeg, ligesom det i øvrigt også står Astrup Hansen og alle andre forsikringstagere frit for, kigge mig om efter et andet forsikringsselskab. Det er derfor helt forståeligt, at Stine Bosse har undladt at svare på Astrup Hansens personlige angreb. Læs hele indlægget på www.nordjyske.dk/debat