Ja til strengere krav

Det er efterhånden ikke den store nyhed, at EU er ude i et økonomisk stormvejr af dimensioner. Mens den økonomiske vækst halter, er arbejdsløsheden i flere medlemslande til gengæld ved at snurre ud af kontrol.

Især ungdomsarbejdsløsheden har antaget voldsomme størrelser, og i Spanien går eksempelvis hver anden under 25 år uden job. Dertil skal man lægge en kronisk mangel på tillid hos finansmarkederne til flere eurolandes økonomier. Ved et EU-topmøde i sidste uge blev stats- og regeringsledere enige om yderligere detaljer omkring den redningsaktion, der skal få EU tilbage på rette kurs. Resultatet af topmødet blev en finanspagt, som alle medlemsstater - bortset fra Storbritannien og Tjekkiet - kunne acceptere. Otte lande uden for Euroen, herunder Danmark, melder sig klar til at godkende pagten i starten af marts, som sætter loft over medlemslandenes gæld og giver mulighed for at udstede bøder til lande, der ikke overholder de fælles budgetregler. Aftalen betyder, at deltagerlandene fremover maksimalt må have et årligt strukturelt underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP), der repræsenterer det langsigtede grundlæggende underskud i statens husholdning og er renset for konjunkturernes påvirkning. Desuden må det årlige budgetunderskud højst være på tre procent af BNP, mens statsgælden ikke må udgøre over 60 procent af BNP. Med aftalen får Europa-Kommissionen også mere indflydelse. Den vil overvåge budgetplaner samt sikre rettelser af uforholdsmæssigt store underskud i de deltagende lande. Endvidere skal de nye budgetregler skrives ind i landenes lovgivning, hvor EU-Domstolen kan kontrollere, at reglerne er gennemført korrekt i de enkelte lande. Allerede inden blækket er tørt på den nye aftale, møder den dog skepsis fra flere sider. Nogle mener, at de nye regler medfører for vidtgående suverænitetsafgivelse, og at de enkelte medlemslande vil være forhindret i at føre en uafhængig finanspolitik i fremtiden. Der vil utvivlsomt være strengere krav til medlemsstaterne fremover, men det er netop det, der lader til at have manglet tidligere. For flere lande har i årevis kunnet fifle og manipulere med de officielle statistikker, mens de nationale politikere har set til og ladet den økonomiske lavine rulle videre. Aftalen er forhandlet på plads blandt de deltagende lande som en mellemstatslig aftale uden for den såkaldte fællesskabsmetode. Det har ført til kritik af en lukket proces uden inddragelse af berørte aktører. Det er selvfølgelig beklageligt, at der ikke har været mulighed for at foretage omfattende drøftelser om aftalens indhold. Men for hver dag der går uden handlekraft fra EU, svækkes troværdigheden til den fælles valuta og risikoen for kollaps øges. En hurtig afklaring af de nye regler har simpelthen været en nødvendighed. Det er ikke ensbetydende med, at aftalen er upåklagelig. Jeg så gerne, at investeringer i vækst og beskæftigelse fyldte endnu mere. Godt nok blev medlemslandene under topmødet enige om en ny væksterklæring, som blandt andet skal takle den stigende ungdomsarbejdsløshed i EU. Men det er blot en hensigtserklæring og har dermed langt fra samme retlige karakter, som selve finanspagten, der er bindende lovgivning. Finanspagtens fokus på nedskæringer er således klart den dominerende konklusion fra sidste uges topmøde. Uden at være perfekt mener jeg alligevel, at vi med pagten kan skabe det grundlag, hvorfra vi sætter gang i EU's hjul igen. Vigtigst af alt viser pagten længe ventet politisk handling fra EU's ledere. Det skal ikke blot sikre tiltro blandt investorer til Euroens værd, men også tiltro blandt de millioner af europæere, der forventer holdbare løsninger fra deres ledere under den værste økonomiske krise i nyere tid. Ole Christensen er medlem (S) af Europa-Parlamentet siden 2004. Borgmester i Brovst i 1998-2002.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.