Ja til traktortrækbane

Politikere og naboer har ikke noget imod ny traktortrækbane i Klokkerholm

Der er ingen indvendinger mod traktortrækbanen. ?Arkivfoto: Poul Erik Nielsen

Der er ingen indvendinger mod traktortrækbanen. ?Arkivfoto: Poul Erik Nielsen

KLOKKERHOLM:Politikerne i miljø- og teknikudvalget i Brønderslev Kommune har ingen indvendinger mod, at der etableres en traktortrækbane på Østermarksvej ved Klokkerholm.

Der er planer om at etablere en traktortrækbane på 10 gange 150 meter. der skal også være en vold for at forhindre traktorer i at ryge ud over banen.

Der lægges op til, at der holdes maksimalt tre træk om året på baneanlægget, og der ventes mellem 400 og 1.300 tilskuere til hvert træk.

Desuden lægges der op til, at der hvert 7. eller hvert 8. år holdes DM på banen.

Der skal etableres p-plads på ejendommen, så bilerne ikke holder på vejen. Der kræves et areal på 12.750 kvadratmeter til 600 biler.

Banen skal tillige etableres så den ikke generer Nyfors' el-kabler.

Der har været nabohøring, men der er ikke kommer indsigelser mod traktortrækbanen. Brønderslev Kommune mener ikke, at traktortrækbanen generer udsynet til Hellevad Kirke.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.