Retspleje

Jæger frikendt for at skyde bjørn

PAU:En 65-årig jæger er frikendt for at have skudt den sidste hunbjørn i Pyrenæerne. Dyreværnsforkæmpere er rasende. Tiltalen mod den 65-årige jæger, Rene Marqueze, for at skyde den sidste hunbjørn i Pyrenæerne er frafaldet. Bjørnen, kaldet "Cannelle", blev fældet i 2004. Marqueze har selv sagt, at han handlede i nødværge, og retten har nu besluttet, at han ikke har overtrådt jagtloven. Franske dyreværnsorganisationer er i oprør. Verdensnaturfonden, WWF, mener, at beslutningen giver "licens til at dræbe" og en anden gruppe, Ferus, kræver, at der bliver udsat to bjørne i området som kompensation for nedskydningen af "Cannelle". /ritzau/AFP