Militær

Jæger - i krig med eliten

Mød en af Danmarks højst dekorerede soldater Thomas Rathsack på biblioteket i aften.

Thomas Rathsack holder foredrag i aften.

Thomas Rathsack holder foredrag i aften.

Da Thomas Rathsack udgav bogen "Jæger - i krig med eliten", vakte det voldsom debat allerede før bogen var på hylderne. Forsvarskommandoen forsøgte at stoppe udgivelsen, forsvarschefen måtte gå af, da ansatte i forsvaret blev afsløret i at have fabrikeret og lækket en falsk arabisk oversættelse af bogen. Thomas Rathsack fortæller på spændende og underholdende måde om sine oplevelser som jægersoldat i krigszoner, og om hvad der egentlig skete i forbindelse med udgivelsen af bogen. Soldaterdrømme ved frontlinjen Thomas er i dag eks-jæger og har i bogen "Jæger- i krig med eliten" skrevet om sine år i Jægerkorpset. Her fortæller han om at være soldat i frontlinien, om at indfrie sine drengedrømme og om det sammenhold, der er afgørende for succes på slagmarken. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan, modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidentital Unit Citation. Den tildeles soldater, der har udvist helt usædvanlig heltemod. Aktuel med ny bog Lige nu er Thomas Rathsack aktuel med sin første roman "Shadow Army. Bogen er første bind i en planlagt serie med den danske jægersoldat Michael Plessner som hovedperson. Det er historien om en terroraktion mod den danske ambassade i Islamabad udført af Al Qaeda's eliteenhed Shadow Army. Tre patruljer fra Jægerkorpset tilsluttes Task Force Black, der har til formål at udrydde højtstående Al-Qaeda medlemmer. Under et voldsomt angreb i bjergene, bliver flere jægersoldater dræbt og Michael Plessner såres hårdt, men slipper mirakuløst væk. En afghansk dreng finder Michael og i landsbyen beskytter beboerne ham med deres eget liv som indsats. Det rygtes at jægersoldaten skjules i landsbyen, og nu vender Al-Qaeda tilbage. Billetpris er 100 kroner - unge halv pris. Arrangementet sker i samarbejde med FOF Vendsyssel