Jægere er ikke tilfredse med nej
Jægerne er gået til Natur- og miljøklagenævnet i sag om skydebane

Galleri - Tryk og se alle billederne.
BRØNDERSLEV:Beboerne i Brønderslevs sydby er glade. Men jægerne er kede af det. Brønderslev Kommunes miljøudvalg har sagt nej til en riffelbane ved Ø. Kærvej.
Det vakte glæde hos beboerne. Men nu er Jægernes Kommunale Fællesråd gået til Natur- og miljøklagenævnet.
Jægerne henviser til, at Ø. Kærvej er udlagt til støj-område.
- Det må vi medgive jægerne er tilfældet. Men byrådet sagde nej med den begrundelse, at det ville give yderligere støj, hvis der oprettes en riffelbane. I dag er der en flugtskydningsbane på Ø. Kærvej.
- Nu må vi så se, hvad Natur- og Miljøklagenævnet siger, understreger Mikael Klitgaard.
Han tilføjer, at politikerne står fast på nej’et til riffelskydebanen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.