Jægerkorpset på øvelse

HIRTSHALS:Fra mandag til fredag vil Jægerkorpset gennemføre en militærøvelse med helikopter og C-130 Hercules-fly i havneområdet i Hirtshals. I den forbindelse vil der kunne forekomme støjgener. Øvelsen indbefatter indsættelse af personel med køretøjer, faldskærm, helikopter og fly. Styrken vil blandt operere i civile områder på havnen i Hirtshals. Der må påregnes nogen uro i og omkring landsætningsstederne. Nøjagtige steder og tidspunkter kan af gode grunde ikke oplyses. Der kan endvidere forekomme skydning med løs ammunition og enkelte brag. - Vi håber på velvilje hos de beboere, der måtte opleve øvelsen på nærmeste hold, siger oberstløjtnant Klaus P. Petersen fra Jægerkorpset. I ugen vil der også være øvelse i Sæby-området.