EMNER

Jægerne har over-skud

Nibe Jagtforening oplever et af de mest succesrige år nogensinde

NIBE:Med et medlemstal på små 300, et overskud på 95.066 kroner, og en danmarksmester i flugtskydning, Karl Kristian Andersen, var der noget nær jubelstemning under generalforsamlingen i Nibe og Omegns Jagtforening Det faldt i Per Sørensens lod at aflægge bestyrelsens beretning, da formanden, Arne Jensen siden 28. august sidste år har været sygemeldt efter en arbejdsulykke. Per Sørensen kunne til gengæld strø næsten ene gode efterretninger ud over de 62 fremmødte medlemmer. I forbindelse med årsmøde er der tradition for at der uddeles diverse tegn og hædersbeviser. Dette års generalforsamling var ingen undtagelse, og Knud Knudsen fra Danmarks Jægerforbund forestod uddelingen. Der var aktivitetstegn til tidligere formand Leo Frederiksen og nuværende bestyrelsesmedlem Niels Sørensen, mens følgende fik overrakt jubilæumstegn: Oluf Justesen (50 år), Frank Staun (40 år), Jørn Dahl Andersen, Karl Kristian Andersen, Vagn Andersen, Kim Christensen, Thomas Høygaard, Bent Nielsen, Per Langgaard Pedersen, Niels Rubien, Torben Sørensen, Kaj Schmidt Jensen og Eric Borup, var indstillet til jubilæumstegn. Kun de to sidstnævnte var fremmødt og fik tegnene overrakt af Knud Knudsen, mens de øvrige får deres udleveret senere. Der var genvalg til Claus Jensen, Ernst Drøhse og Martin Staun, mens Kristian Pedersen blev nyvalgt. I løbet af foråret etableres ventilation i klubhuset, og der anskaffes en projektor, en ny kastemaskine samt akustisk udkald til trapbanen.