Jægersoldater øver i gammel HK-bygning

Høje brag fra bygning på Hasserisvej

Jægerkorpset har forskellige steder, der kan gennemføres øvelser, og heriblandt er den gamle HK-bygning på Hasserisvej 124. Arkivfoto: Grete Dahl <i>Grete Dahl</i>

Jægerkorpset har forskellige steder, der kan gennemføres øvelser, og heriblandt er den gamle HK-bygning på Hasserisvej 124. Arkivfoto: Grete Dahl Grete Dahl

HASSERIS:- Er der udbrudt krig i Hasseris?

Sådan lød det tirsdag fra Marianne Bay, Hasserisvej i Aalborg, efter nogle høje brag fra den gamle HK-bygning tæt på hendes hjem. Det viste sig at være Jægerkorpset, der gennemfører øvelser i bygningen, som skal rives ned.

- Det er da lidt uhyggeligt, at de øver midt i et beboet område, siger hun til Nordjyske.

Ifølge Jægerkorpset er det nu ikke så farligt, som det lyder. Der bruges løse, såkaldte bangers og kun indvendigt i bygningen.

- Vi har øvet indtrængen og forskellige andre opgaver, fortalte øvelsesleder Frits Sørensen tirsdag eftermiddag til Nordjyske.

Øvelsen tirsdag skulle evalueres, inden det blev besluttet, om der skal fortsættes onsdag som varslet i et husstandsomdelt brev til naboer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Hun blev sur over, at festen sluttede
Luk