Arentsminde

Jægerumsminde solgt

Det blev ikke længe, den gamle ejendom Jægerumsminde ved Halvrimmen kom til at stå udbudt til salg.

Jægerumsminde ved Halvrimmen har fået en ny ejer, der med tiden vil renovere ejendommen. De fine gamle ovne bliver dog på deres pladser. Foto: Michael Koch

Jægerumsminde ved Halvrimmen har fået en ny ejer, der med tiden vil renovere ejendommen. De fine gamle ovne bliver dog på deres pladser. Foto: Michael Koch

Det helt specielle stuehus med den intakte indretning fra 1912 og tilhørende stald og lade er solgt til Alf Jensen, Arentsminde, som vil bruge stedet til lagerplads. - I hvert fald i første omgang, så må vi se hvad der senere sker, siger han. Han forklarer, at han ellers skulle til at bygge en lagerhal, og så er ejendommen til under 400.000 kr. et godt alternativ. - På sigt vil jeg gå i gang med at renovere stuehuset, men det kommer til at gå stille og roligt over flere år, fortæller han. Alf Jensen vil ikke love, at han bevarer den gamle indretning og inventar, når han skal til at modernisere, men de to fine brændeovne skal ikke tages ud af huset, uanset at der kommer ny varmeforsyning i.