Jagt på aviser

EMNER 12. juni 2003 08:00

SÆBY KOMMUNE: På lørdag gennemføres der avisindsamling i en række byer i Sæby Kommune. I Sæby står Det Danske Spejderkorps' Sæbygaardgruppen bag indsamlingen, der gælder bundtede aviser og andet genbrugspapir samt flasker. Effekterne skal være stillet ud på fortovet inden kl. 9. Spejderne gør samtidig opmærksom på, at papir altid kan anbringes i en af de fem permanente containere placeret rundt om i byen. Det Danske Spejderkorps' Knud Sønhane-gruppen i Voerså gennemfører lørdag avisindsamling i både Voerså, Lyngså og Præstbro. Der gøres opmærksom på, at aviser, ugeblade og reklametryksager skal være bundtede eller i sække og være placeret ud til fortovet inden kl. 10. I øvrigt er der også opstillet permanente containere i de tre nævnte byer. Også Østervrå Idrætsforening er på banen på lørdag i forbindelse med en avisindsamling. Den gælder byen og dens nærmeste omegn og omfatter alene aviser, reklametryksager, ugeblade og telefonbøger. Og spejderne beder om, at de er bundtede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...