EMNER

Jagt på ny ildhu i afrikansk venskab

ILS-Skørping håber på fornyet folkeligt engagement i samarbejdet med Marigat og to nye afrikanske landsbyer.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

ILS-Skørping plejer at holde en årlig Marigat-dag i Skørping, hvor man formidler nyt fra venskabslandsbyen i Kenya og fra den østafrikanske kultur - foruden at indsamle midler. Arkivfoto: Torben Hansen.

I over 20 år har foreningen ILS-Skørping været venner med landsbyen Marigat i Kenya. Men nu trænger samarbejdet til et eftersyn, mener bestyrelsen, som har inviteret alle interesserede til et debatmøde i Kulturstationen tirsdag 26. januar. Her er der fokus på fremtiden og muligheden for dels at styrke venskabet med Marigat på ny efter en periode på vågeblus, dels at indgå nyt samarbejde med en landsby i Tanzania og en landsby i Ghana. - Det er oplagt at inddrage de to landsbyer i ILS-Skørpings arbejde, fordi vi har personlige relationer til dem i forvejen, siger Hans Gullestrup, medlem af bestyrelsen og primus motor i projektet om at tænke nye tanker om foreningens engagement. Det vigtige personlige møde Birgit Brynildsen, formand gennem alle årene, understreger betydningen af det personlige møde: - Det er det, der altid har gennemsyret vores arbejde. Men vi har manglet det de senere år af forskellige årsager. Nu håber jeg, at nogen vil tage ned til Marigat og se på det hele med friske øjne og finde ud af, om der er nogen, vi kan relatere til, og hvad de tænker om samarbejdets fremtid. Er der projekter, som de selv synes, vi kan støtte dem med? Eller er det i virkeligheden i orden at udfase samarbejdet over en årrække, forklarer Birgit Brynildsen.

Forsiden