Jagten efter påskens spiritus

Nordjyllands Politi fangede påskelørdag seks spritsyndere - og skrev i alt 55 rapporter i det vestlige Vendsyssel.

Andreas Bjerre og Ole Sanvig Knudsen
Færdselsafdelingen ved ?Nordjyllands Politi har i helligdagene været på spritrazzia i landsdelen. Lørdag rykkede man i otte timer ud til Hirtshals. Personen på billedet blev ?ikke taget for noget. Foto: Thomas Hansen
Færdselsforseelser 8. april 2012 06:00

Som sædvane er det i påsken, kan man også i år se Nordjyllands Politi være synlige på vejene i landsdelen. For selvom der hører sig et godt frokostbord til de mange middage i højtiden, er det ikke alle, som kan huske, hvor længe det nu er, man skal vente, før man må sætte sig bag rattet efter at have drukket alkohol. Påskelørdag var turen gået til det vestlige Vendsyssel, fra Hirtshals i nord til Kaas i syd, og selv om det er en af de mindre dage, kan politiet altid fange nogen. - På en lørdag som i dag kan vi sagtens finde en håndfuld spritbilister, fortæller Lars Eriksen, vicepolitikommissær hos færdselsafdelingen i Nordjyllands Politi og tilføjer: - Vi må sige, det stadig er en nødvendighed med spritrazziaer. Der er status quo, spritbilisterne er der året rundt. Synderegisteret Og som sagt, så gjort. Da arbejdsdagen var omme, havde politiet snuppet seks spritsyndere, tre i bil og tre på knallert. Derudover blev der noteret i alt 60 andre forseelser fordelt på 55 rapporter: 20 kørte uden sele, fire kørte uden styrthjelm, seks talte i mobiltelefon under kørslen, to kørte med forkert lygteføring, tre kørte bil selv om de var frekandt kørekortet, fire havde ikke deres kørekort med, to havde slet ikke taget kørekort, tre kørte for hurtigt på motorvejen, fire havde pillet ved knallerten for at få den til at køre hurtigere, fire knallertkørere og en bilist havde ingen ansvarsforsikring og så blev syv trafikanter noteret for "andre forseelser". Politiet vil være mobile Indsatsen lørdag bestod af ni betjente fordelt på motorcykler, videovogn og civile biler. Desuden var der også en enkelt læge med for at tage blodprøver, i de otte timer razziaen varede. Men i modsætning til hvad man normalt ville forvente, holdt politiet ikke på rastepladser rundt omkring. De fleste af betjentene var nemlig på motorcykler som en del af politiets strategi om at være mobile. - Rundt om i de forskellige samfund vil der altid være nogle kanaler som facebook, hvor de melder, at vi er i byen. Derfor kommer vi samlet herop, kører rundt og får stoppet en del trafikanter inden for kort tid, og så rejser vi videre til næste destination, siger Lars Eriksen. Påskeindsatsen ikke slut En kontrolaktion i sidste uge afslørede 26 spritbilister. I forsøget på at få nedbragt problemet har Nordjyllands Politi valgt at bruge alt disponibelt mandskab til at holde et ekstra øje med fulde bilister i påsken. I dagene op til selve helligdagene har man derfor kørt på landevejen for at kontrollere hastighed. Her i helligedage er fokus på spritkontrol efter de store frokoster og middage, og færdselspolitiet slutter påskeindsatsen af med hastighedskontrol 2. påskedag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...