Jagten på drømmehuset

Lise og Thomas har søgt efter hus i to og et halvt år.

AALBORG:For nylig fandt en ejendomsmægler et hus, som hun troede var drømmehuset for Lise Hvolgaard og Thomas Bundgaard. - Det viste sig bare, at det var et hus, som vi også havde været ude at se for cirka to år siden. Eneste forskel var prisen. I dag kostede det 2,2 millioner kroner. Dengang kostede det 1,7 millioner, fortæller Thomas, der er HR-konsulent for Aalborg Industries. I dag bor han og kæresten sammen med deres datter Signe, som er halvandet år, i en andelslejlighed i Øgade-kvarteret. Toilettet er ikke meget større end et frimærke og der er heller ikke et seperat værelse til Signe, der sover i en tremmeseng ved siden af mor og far. - Vi ville jo gerne have et hus i Vejgaard eller Kærby med et par børneværelser, og hvis huset er i flere etager, så skal der også være toiletforhold ovenpå af hensyn til bedste- og oldeforældre, siger Lise om nogle af de ønsker, de lagde ud med, da huskiggeriet var nyt og noget, man var spændt på. Venner spørger ikke Sådan er det ikke i dag. Begge er ramt af en opgivenhed og oplever det som et irritationsmoment. - I starten fortalte jeg altid mine kolleger, at vi skulle ud og se det og det hus, men i dag ved de godt, at de ikke skal spørge. Jeg skal nok fortælle, hvis vi har fundet huset. Vennerne ved også godt, at de ikke skal spørge mere. Da vi startede med at kigge på hus, var der ingen af vores venner, der havde købt hus. Nu er der tre, der sidder i hus. Måske har vi været for kræsne og for forsigtige. Derfor er det da også svært at sluge de prisstigninger, som vi har været vidne til, siger Lise, der er sygeplejerske på intensivafdelingen på Aalborg Sygehus Syd. Med to og et halvt års huskiggeri på bagen har parret oparbejdet en vis portion erfaring, som de begge er meget glade for. - Vi ved, at vi ikke skal tage for gode varer, hvad ejendomsmæglerne skriver og fortæller om husene. For eksempel skrev de om et hus, at det havde et "pænere, lettere renoveret køkken". Det eneste, der var gjort i forhold til det oprindelige køkken, var at man havde malet skabslågerne! Vi har oplevet mange af den slags sjove ting, fortæller Thomas og priser sig lykkelig for, at de har en god bekendt med ude at se på huse sammen med dem. - Han har tidligere arbejdet med at lave tilstandsrapporter. Uden ham og andre af vores venner, der sidder i banker, er revisorer, m.v. kunne vi nemt have brændt fingrene. Mursten og guld Selvom Lise er begyndt at kigge på lejede lejligheder, håber parret stadig på at finde drømmehuset et sted i Aalborg. - Men vi vil ikke sætte os for dyrt. Der er andet i livet end at betale renter og husleje. Så må vi bare sætte nogle andre ting i bero som ny bil og ferie, forklarer Thomas og pointerer, at en af sideeffekterne ved at de endnu ikke har købt hus er, at de har betalt deres bil ud på to år. Men netop renterne ligger Thomas meget på sinde. Den historisk lave rente og de mange lånemuligheder med Flexlån, afdragsfrihed og hvad der ellers popper op på et marked, der har vindere og tabere. - Der er mange ting, som jeg mener, er helt forkert med det boligmarked. Vi er efterhånden på vej mod et rentefrit marked, og så er vi nærmest tilbage i at sidde til leje. Det er efterhånden så'n, at man sidder og håber på rentestigninger, så der kommer nogle tvangsauktioner, siger han på en både ironisk og opgivende måde. - Nu må de prisstigninger også snart stoppe, lyder det tilsvarende opgivende fra kæresten. - De eneste, der er glade for de her priser, er ejendomsmæglerne og bankerne. De kan ikke se det forkerte i, at mursten er mere værd end guld, siger Thomas. Med over 30 husbesøg på samvittigheden, heraf et enkelt i Hjallerup, så er parret stadig lige langt fra drømmehuset. - Vi fortryder selvfølgelig, at vi ikke allerede har købt hus, men når man bruger omkring to millioner kroner, så vil vi gerne have en god fornemmelse med det hus, vi køber. Det har vi ikke haft endnu, siger Lise.