Skolevæsen

Jagten på løsninger

KÆRE LÆSER - En god historie er en dårlig historie, lærte vi i sin tid på journalisthøjskolen. Helst skal nogen være sure, brokke sig eller skælde ud på nogle andre, før det for alvor egner sig til at komme på forsiden af en avis.

"Gå efter konflikten", har længe været megen journalistiks kodeord. Den redaktionelle drøm om at vælte en præsident, som forbillederne Bob Woodward og Carl Bernstein gjorde det med artiklerne om Watergate, har i en generation været den herskende. Det har på den ene side skabt meget god undersøgende journalistik, hvor pressen har forsøgt at leve op til sin forpligtelse til ikke blot at referere, men også kontrollere magthaverne. Men det har på den anden side også været med til at polarisere den offentlige debat, hvor ikke mindst politikere og deres spindoktorer for længst har lært, at den direkte vej til sendetid og spalteplads går gennem letfattelige angreb på modstandere. Sådan får politikerne omtale, og sådan får medierne deres overskrifter. Alle burde være glade, men er det ikke. For hvad blev der af de problemer, som politikerne var valgt til at sætte sig sammen om at løse? Når samtaleformen bliver præget af konflikten, modargumentet og grøftegraveriet, er det svært at finde løsninger. På NORDJYSKE vil vi fortsat gerne referere og optræde som demokratiets vagthund ved at kontrollere borgmestre, ministre, embedsmænd og andre med indflydelse på andre menneskers tilværelse. Men vi vil også forsøge at påtage os en ny rolle: At være med til at skabe rammerne for dialog og løsninger på nogle af Nordjyllands udfordringer. Vi gjorde det med turismen, da vi satte seks borgmestre stævne i et sommerhus for at give dem tid til at forstå hinanden og skabe en fælles vision for, hvordan Nordjylland kan fordoble antallet af beskæftigede i turisterhvervet. Takket være borgmestrenes mod lykkedes det at skabe en enighed, som i disse måneder er ved at blive omsat til handlinger. De kommende uger bliver her i avisen, på 24NORDJYSKE, ANR-radioerne og på nordjyske.dk præget af et nyt forsøg på at finde løsninger, der kan hjælpe Nordjylland. Under overskriften 24timer for 3.c vil vi sætte fokus på undervisningen i folkeskolen, der jo skaber råstoffet til det, vi alle skal leve af i fremtiden. For snart lugter klasseværelserne igen af lunken leverpostej, våde gummisko og dryssende tavlekridt, og traditionen tro vil de voksne udenfor skolegården genoptage den endeløse debat om klassekvotienter, læseplaner og fornuften i brugen af test. Det afgørende spørgsmål er imidlertid, hvad eleverne skal lære for at kvalificere sig til voksenlivet. Og hvordan det skal ske. Her er der brug for nytænkning. For globaliseringen betyder, at det samfund, som eleverne om nogle år skal leve i, vil se meget anderledes ud, end det vi andre hoppede ud i efter eksamen. Mange traditionelle job flytter til Indien, Kina og Østeuropa, og over hele verden forsøger skoler og regeringer at forberede millioner af netop deres børn på fremtidens øgede globale konkurrence ved at satse på mere undervisning i sprog, matematik og teknik. For et lille land er det ikke nok at satse på det samme, som alle de andre. Og derfor er det ikke ambitøst nok blot at ville lære Danmarks folkeskoleelever at være bedre til at skrive, læse og regne. For det vil de andre også kunne. Den vigtigste kvalifikation for de unge danskere, der i fremtiden vil have noget at leve af, bliver evnen til at få ideer og kunne omdanne dem til produkter og ydelser, som andre vil betale for. At kunne skabe bliver vigtigere end at kunne huske. Det lyder jo enkelt nok, men hvordan lærer man det? Svaret håber vi at være med til at skaffe bud på, når vi 8. august bringer politikere, skolefolk og eksperter sammen i et klasseværelse på Højene Skole i Hjørring, den by der mere end nogen er blevet det danske symbol på outsourcing, fabrikslukninger og globaliseringskonsekvenser. 24 timer inden 3. c begynder skoleåret efter sommerferien, vil tre folketingspolitikere sammen med formanden for Danmarks Lærerforening, formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund sammen med elevernes skoleleder, klasselærer og en repræsentant for deres forældre komme med forslag til, hvordan 3. c i de kommende år får evnen til at få idéer ind i undervisningen. Undervisningsminister Bertel Haarder modtager efter de 24 timer samtidig en række forslag til, hvad Folketinget bør ændre i rammerne for, at eleverne i 3.c og deres titusinder af kammerater kan være bedst rustet til fremtiden. Kommer der brugbare forslag frem, når så gode kræfter lægger deres særinteresser til side og forsøger at finde kreative løsninger sammen, er det en god historie. God søndag