EMNER

Jagten på magten er forbi

KØBENHAVN:Det går forbavsende godt for det danske folkestyre. Kløften mellem elite og folk er en myte, og de politiske institutioner har tilpasset sig 90'er-begreber som globalisering, individualisme og decentralisering. Der er imidlertid også problemer. Først og fremmest handler de om, hvordan vi forholder os til EU. Sådan lyder hovedkonklusionerne i slutrapporten fra den såkaldte Magtudredning, der har brugt fem år på at kulegrave magtbalancerne i det danske folkestyre. Magtudredningen peger også på, at danskerne ikke er lige, når det kommer til køn, uddannelse og etnicitet. Desuden har dansk politik ændret sig. Den foregår i højere grad på mediernes præmisser, og politikerne skal forholde sig til meget mere. - Det danske folkestyre er overraskende sundt. Vi har en stærk, kompetent og selvbevidst befolkning. Samtidig har vi nogle politiske institutioner, der har vist sig at være robuste og tilpasningsdygtige, siger formanden for Magtudredningen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Lise Togeby. Baggrunden for Magtudredningen var for det første en bekymring for, at magten var løbet de folkevalgte af hænde: "Hvis man ser på forholdet mellem regering og Folketing, har udviklingen snarere været den modsatte", lyder rapportens svar på denne bekymring. Ideen til den danske magtudredning blev fostret af den tidligere konservative leder, Hans Engell, båret videre af SF og sat i gang af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). I baghovedet havde politikerne det magtudredningsarbejde, som fandt sted i Norge i 1970'erne og et tilsvarende udredningsarbejde i Sverige, afsluttet i 1990. Omkring 100 forfattere og forskere er blevet inddraget i arbejdet med at udrede magten i Danmark. Og som nævnt er konklusionerne forholdsvis positive. I al fald set i lyset af, at Danmark for 25 år siden var på vej ud over den berømte økonomiske afgrund. - Den positive konklusion drager vi først og fremmest på baggrund af en god udvikling og på baggrund af sammenligningen med andre lande. Men der er også negative ting: Der er folk i det danske samfund, der er socialt marginaliserede. De økonomisk og socialt svage i samfundet, er også dem, der politisk står svagest, siger Lise Togeby. Hertil kommer, at den danske befolkning føler sig langt væk fra EU, hvilket er skidt, fordi vores hjemlige lovgivning i tiltagende grad bliver påvirket af Bruxelles: "Skal man dryppe lidt mere malurt i bægeret, er det også lige ved halvdelen af den danske befolkning, der mener, at vi i EU har mistet vores selvbestemmelse, og at de vigtigste ting nu bestemmes fra Bruxelles", lyder det i "Magt og demokrati i Danmark", som er navnet på Magtudredningens slutrapport, der udkom i går. - Desuden er kønskampen nærmest død. I Danmark har vi i modsætning til Norge og Sverige nogle forestillinger om, at vi har fået fuld ligestilling. Det har vi bare ikke. Ligestillingskampen er forsvundet i Danmark, siger Lise Togeby. Magtudredningen mener også, det er bekymrende, at de store folkelige organisationer, der har været med til at opbygge det danske samfund som arbejderbevægelsen og bondebevægelsen, er svækkede. De er ikke længere i stand til at mobilisere befolkningen i samme omfang som tidligere, og dermed kommer de individuelle ressourcer til at spille en større rolle. Formanden for det udvalg i Folketinget, der i sin tid nedsatte Magtudredningen, Pia Gjellerup (S), tager positivt imod slutrapporten. - Jeg er generelt meget tilfreds med og meget positivt overrasket over, hvor meget de har nået inden for den ramme, der blev sat. Men man kan ikke konkludere, at arbejdet med at undersøge magten i Danmark er færdigt. Det fortsætter, siger Pia Gjellerup. /ritzau/