Socialforsorg

Jagten på milliarderne

Se på din lønseddel, din understøttelse, din pension, din SU eller måske bare dine lommepenge. Den bliver højere år for år, for det danske samfund bliver stadig rigere.

Alligevel florerer ord som nedskæringer, besparelser og takststigninger i den offentlige debat, men hvordan kan det nu være, hvis der bliver stadig mere Joakim von And over det danske samfund? - Det er et paradoks, konstaterer forskningschef i Rockwool Fonden Torben Tranæs, men kaster alligevel lys over sagen, som først og fremmest bunder i, at jo højere lønninger danskerne har, desto flere kroner ryger der i statskassen. - Det har meget at gøre med, at mange offentlige ydelser følger enten pris- eller lønudviklingen, for eksempel de sociale ydelser, og udgifterne til hjemmehjælpere skal også følge med lønudviklingen, hvis der ikke skal være færre timer til hjemmehjælp, siger Torben Tranæs. Hans Hummelgaard, forskningschef i Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut, kan berolige borgerne med, at pengene stadig er i systemet. - Du kan sige, at dér hvor pengene bliver af, er i den offentlige sektors service og til vores alle sammens private forbrug. Men der er nogle områder i den offentlige sektor som anbringelser af børn og specialundervisning, der har en langt kraftigere vækst, end det indtægterne stiger med i samfundet, og derfor må du spare på nogle andre områder for at få enderne til at hænge sammen, når der er skattestop, siger Hans Hummelgaard. Milliardbeløb Og det er store beløb, som svinger. På blot to år er udbetalinger til efterlønsordningen steget med over fire milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 20 procent. Dagpengemodtagere har fået yderligere 8,4 milliarder kroner – svarende til næsten 30 procent ekstra - og kommunerne må bruge 1,4 milliarder mere på førtidspension – svarende til en stigning på 18 procent. Regeringen har beordret stram økonomi, og kommunerne har i flok – under trusler om økonomiske sanktioner, hvis det ikke sker - slået hælene sammen. Derfor må de kommunale budgetter maksimalt stige med 0,7 procent i år – og med 0,5 procent om året fra 2005. - Kommunerne har stigninger i overførselsindkomster på op mod ti procent i gennemsnit. Når regeringen samtidig lægger låg på væksten ved at sige, at vores servicebudgetter højest må stige med 0,7 procent, kommer der altså til at mangle penge andre steder. Vi har flere penge i kassen end sidste år, men færre til at bruge på det, vi gerne vil bruge penge på, siger næstformand i Kommunernes Landsforening og borgmester i Odense Anker Boye (S). Staten betaler 35 procent af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, men resten må kommunen selv betale. Med udsigt til stadig flere ældre og et benhårdt skattestop vil billedet kun blive forværret i de kommende år, advarer borgmesteren. Kommunernes økonomiske uføre kan dog også til dels være selvforskyldt, mener forskningschef Hans Hummelgaard. - Undersøgelser viser, at når der er blevet flere børn, følger udgifterne til folkeskolen med. Men når børnetallet falder, er det noget sværere at få udgifterne med. Den mekanisme kan også gøre sig gældende andre steder og giver en ekstra udgiftsvækst i den offentlige sektor, siger Hans Hummelgaard. Aldrig penge nok Men en af de helt store årsager til de evige besparelser i kommuner, amter og stat er borgernes egne krav til samfundet. - Vi søger mere service, og noget af den henter vi i det offentlige. Derfor har vi som borgere valgt at betale mere i skat. Man efterspørger selvfølgelig altid mere, hvis det er sådan, at man kun skal betale én firemilliontedel, siger Torben Tranæs. Blandt andet på sundhedsområdet har borgernes efterspørgsel på nye typer medicin og nye operationstyper presset budgetterne. Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Institut for Sundhedsvæsen kender problematikken. - Der har alle år været en realvækst i udgifterne til sundhedsvæsenet, altså vækst større end inflationen. Lars Løkke (sundhedsminister, V, red.) sagde, at nu giver vi halvanden milliard kroner, så vi kan få barberet ventelistepuklen væk, men vi har stadig ventelister. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor mange penge du poster i noget, hvor der er fri adgang, for der vil altid være en efterspørgsel. Danskerne bliver ikke mere syge, men bruger flere sundhedsydelser. Man kan altid få en bedre behandling, mere genoptræning eller mere avanceret udstyr. Den teknologiske udvikling er der hele tiden. Der vil aldrig være ressourcer nok til alt det, vi gerne vil, og det gælder ikke kun inden for sundhed, men inden for alle sektorer, siger Jakob Kjellberg.