Jagten på Robert Raket

Historien om at være til livets første motorløb

SÆBY:Jeg gik i klasse med en dreng, der hed Steen. Han havde en bror, der var handicappet og broderen havde derfor en trehjulet handicapknallert. En dag ville Steen køre væddeløb, så han stjal sin brors køretøj, tunede motoren grundigt med det resultat, at vi næsten kunne få den hvinende handicapknallert op på 65 km/t, når bare vi lagde kroppen forover og havde vestenvinden i ryggen ned ad Lundtoftevej. Men bortset fra ovenstående episode har jeg ingen kendskab til motorsport. Og min viden om teknikken i en motor er lige så blodfattig som Osama bin Ladens patchwork-samling. Alligevel tog jeg med åben sind til motorsportsfestival på Ørnedalsbanen ved Sæby, hvor jeg straks faldt i snak med to herlige damer, der solgte billetter. Jeg havde nemlig hørt, at der var en motorsports-legende tilstede. Kender i Robert Raket, spurgte jeg alvorligt. Damerne fnisede og kiggede på hinanden. Alle kender da "raketten", men de vidste ikke lige, hvor han var. Mens vi ledte efter Robert, kunne vi passende benytte lejligheden til at gå lidt rundt og snuse til benzinen for at finde ud af, hvad sådan en festival består af. At være på Ørnedalsbanen består af to grader af oplevelser. Den ene består i at se bilerne fise rundt på banen. Og rundt. Og rundt. Efter et stykke tid, tænkte jeg gabende: Åh, Herregud - skal dét nu være sjovt? Næh, den bedste oplevelse ligger i at gå rundt på pladsen og se (og høre) løbets deltagere BAKSE med deres biler. - Vi har lige været nede ved "huggeren" og få fat i en ny køler, fortæller folkeræskører Kim Pedersen, der i øvrigt godt kender Raket Robert. - Han lavede engang en rigtig god opfindelse. Og så kører han stærkt, fortæller Kim med næsten ærefrygt i stemmen. Jagten på Raket Robert fortsætter næste side.