Jagtet og stukket ned på åben gade

32-årig mand fra Aalborg er nu uden for livsfare efter ekskæresten stak ham i ryggen med en kniv

Knivstikkeriet foregik ud for Hadsundvej 1, men den 32-årige var tilsyneladende blevet forfulgt ned ad Østre Alle efter et skænderi med den 20-årige kvinde. Foto: Grete Dahl <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Knivstikkeriet foregik ud for Hadsundvej 1, men den 32-årige var tilsyneladende blevet forfulgt ned ad Østre Alle efter et skænderi med den 20-årige kvinde. Foto: Grete Dahl Pressefotograf Henrik Bo

AALBORG: Torsdag aften udspillede der sig et knivdrama i Vejgaard, hvor en 32-årig mand kort før klokken 23 stukket ned af sin ekskæreste på Hadsundvej.
De nyeste meldinger lyder nu på, at den 32-årige mand er uden for livsfare. Hans tilstand kaldes af politiet for stabil.
I en del timer svævede den 32-årige dog mellem liv og død.
- Hans tilstand går op og ned. Han har indre blødninger, som man har svært ved at få stoppet, fortalte vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen fredag morgen.
Han oplyste, at manden var blevet stukket to gange.

Jagtet med kniv

Manden blev fundet på Hadsundvej ud for nummer 1, og ifølge vicepolitikommisær Ole Jensen tyder vidneforklaringer på, at episoden startede på Østre Alle, hvor de to stod og skændtes.

- Han blev stukket ned på gaden, og kvinden jagtede manden med kniv, som hun stak i ryggen på ham, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi.
Den 32-årige mand og den 20-årige kvinde kender hinanden fra et tidligere forhold, oplyser vagtchefen.

Anholdt hos bekendte

Den 20-årige kvinde er efterfølgende blevet anholdt i en nærliggende lejlighed hos nogle af kvindes bekendte.

- Hun har erkendt, at det er hende, der har gjort det, tilføjer vagtchefen.
Både offer og gerningsmand er i forvejen kendt af politiet.

Mange vidner

Den 20-årige kvinde bliver fremstillet i grundlovsforhør senere fredag, hvor politiet vil sigte hende for drabsforsøg.

- Hun skal dog først personundersøges, så jeg kan ikke sige, hvornår hun bliver fremstillet, fortæller Per Jørgensen.
Overfaldet blev overværet af adskillige vidner, og politiet har endnu ikke afhørt dem alle, oplyser vagtchefen fredag morgen.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.