EMNER

Jagthund skudt og smidt i grøft

En jæger fra Fjerritslev mistede under jagt ved Lund Fjord sin ene jagthund

Preben Bislev havde den døde jagthund med i sin bil, da han fredag var hos Thisted Politi for at fortælle om alle enkelthederne torsdag aften.Foto: Peter Mørk

Preben Bislev havde den døde jagthund med i sin bil, da han fredag var hos Thisted Politi for at fortælle om alle enkelthederne torsdag aften.Foto: Peter Mørk

For Preben Bislev fra Fjerritslev, blev andejagten torsdag aften ved 20-tiden til en ulykkelig oplevelse. Mens han og en kammerat sad og ventede på det flyvende vildt på en mark ved Lund Fjord, løb den ene af hans to jagthunde for langt mod vest og endte åbenbart på et naboareal, hvor en anden jæger åbenbart valgte at skyde hunden. Det er under alle omstændigheder den oplevelse, som Preben Bislev fik, og gav videre til Thisted Politi, der nu er gået ind i sagen: - Selv om det kan lyde kynisk, så er det ifølge loven hærværk, siger politikommissær Ralf Larsen, der er ved at følge de spor, som Preben Bislev har givet. Blandt andet, at en mørkeblå firehjulstrækker kort efter en række skud hurtigt forlod området ved Lundvej. - Det skete en time før solnedgang, siger Preben Bislev, der formoder, at når en jæger tager af sted før jagten slutter, så har man en dårlig samvittighed. Da han ikke kunne finde sin godt to-årige jagthund ¿Scheia¿ af racen ¿Tysk Korthåret Hønsehund¿, så han at sin anden jagthund ¿Leika¿ - moderen til Scheia - stå ved en grøft og her fandt Preben Bislev sin jagthund dræbt af flere halglskud. Og ikke blot han har haft det skidt. Også Leika: - Hun har ikke haft det godt og måtte ligge i fodenden i nat. Ralf Larsen siger, at foruden hærværksparagrafferne, så kan der også komme andet på sigtelsen, når de finder frem til den person, der skød hunden. Både i forhold til våbenloven og jagtloven: - På nuværende tidspunkt må jægere ikke skyde på noget med fire ben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst