Bukkejagten er gået ind - også for de frivillige hundefører

Jagtsæsonens første dag onsdag betød også rift om de nordjyske schweisshunde, som eftersøger anskudt vildt, som er løbet væk

Der var i alt 1717 eftersøgninger med schweisshunde i den første uge af bukkejagten i 2017. Arkivfoto.
Jagt 17. maj 2018 11:35 - Opdateret 17. maj 2018 16:04

NORDJYLLAND: Den 16. maj er som juleaften for jægere. Derfor blev mangen en nordjydes solrige onsdag brugt i selskab med riffel og jagthund.

Den solrige maj har dog gjort det let for det forskrækkede vildt at skjule sig i græsset. Selvom et dyr er ramt lige i hjertet, så følger nemlig en dødsflugt på omkring 50 meter, hvorefter dyret falder om.

Det betyder blandt andet, at dyret kan krydse naboskel eller løbe ind i vildtvoksende græs og buske områder, hvor det kan være svært at finde dem igen.

Svært at finde det døde dyr

Tidligere skrev vi her på siden, at politiet har fået mange meldinger om anskudt vildt, fordi mange schweisshundefører har meldt deres ankomst. Men der kan være mange grunde til, at hundene bliver tilkaldt.

- Når en schweisshundefører bliver tilkaldt, så kan det både være fordi en er farveblind og ikke kan se de røde blodpletter på det grønne græs, og derfor ikke kan finde den døde buk, men det kan også være fordi bukken bare er blevet strejfet, og jægeren vil være helt sikker på, at der ikke går en såret buk derude, fortæller Mads Flinterup. Han er funktionsleder for vildt og natur i Dansk Jægerforbund, og så er han selv Schweisshundefører.

Tale om en adfærdsændring

Han pointerer, at Naturstyrelsen har gjort opmærksom på reglerne for at kontakte politiet, når man som schweisshundefører går ind på naboens grund, og måske er det derfor, de himmerlandske tal er blevet usædvanligt høje i år.

- Jeg har ikke de helt nye tal fra Nordjylland, men jeg har svært ved at tro, at der er flere anskudte dyr end der plejer. Jeg tror snarere, at der er tale om en adfærdsændring, fordi der er blevet understreget, at man skal huske at underrette politiet. siger Mads Flinterup.

SCHWEISSHUNDE

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...