Jagtselskab for store og små

Midtthy Jagtforening inviterede i til familiedag på Legindgård.

Lone Lærke Krog,
Anders Munkholm sigter og rammer godt, da han som den første afprøver luftgeværet. I baggrunden Heidi Nørgaard med børnene Nikolai og Linette. Til venstre Kaj Verner Nielsen, bestyrelsesmedlem i Midtthy Jagtforening. Foto: Peter Mørk.
EMNER 12. august 2007 22:22

- Den sidder inde i det sorte, lyder det stolt fra niårige Anders Munkholm, da han med luftgeværet rammer tæt på skydeskivens centrum. Anders og storesøsteren Camilla (11) har fået lov at komme med nabobørnene Nikolai (10) og Linette (13) samt deres mor, Heidi, til familiedag på Legindgård. - Det her var noget, vi kunne gøre sammen – det synes vi kunne være hyggeligt, siger Heidi Nørgaard. Ingen i familien er aktive jægere, og derfor udgør de målgruppen for lørdagens arrangement, som Midtthy Jagtforening holder for tredje år i træk. - Vi vil gerne, at folk kommer og ser, hvad det vil sige at være jæger. Og jeg håber, at flere vil få et positivt billede af os, siger formanden for Midtthy Jagtforening, Kresten Kristensen. Han ejer Legindgård, der ligger i smukke omgivelser ved Tegå og Ove Sø. Det er ikke jagtsæson lige nu, men foreningen har taget en råbuk ud af fryseren og hængt den op på gårdspladsen, hvor skindet bliver trukket af, og dyret bliver parteret og grillet. Ved siden af kan man studere Jens Jørgen Olesen smede knive, ligesom der i løbet af eftermiddagen er mulighed for at afprøve sine færdigheder i lerdueskydning eller afprøve sin viden om jagt og natur på en ”familiejagtsti”.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...