EMNER

Jagtvej 69 allerede solgt videre

KØBENHAVN:Investeringsselskabet Ventureinstituttet oplyser, at det er i færd med at sælge grunden på Jagtvej 69 i København, hvor Ungdomshuset lå, inden det blev revet ned af den religiøse sekt Faderhuset. Men Dines Dueholm, direktør i Ventureinstituttet, siger til Politiken.dk, at Fonden Jagtvej 69 og advokat Knud Foldschack ikke er køberen. - Grunden når ikke at tilhøre mit selskab i særlig lang tid, for den er allerede afhændet til anden side. Der ligger en underskrevet salgsaftale til et udviklingsselskab, hvor den eneste betingelse for salget er, at jeg først bliver den tinglyste ejer, siger Dines Dueholm. Han ønsker ikke at oplyse noget, hverken om køberen eller salgsprisen./ritzau/