Jakob Ahlmann vil løfte holdet i AaB

Som en af de erfarne skal han give rutine videre

Søren Olsson
Jakob Ahlmann vil ind og være en lederfigur for AaB's mange unge spillere. Arkivfoto: Peter Broen
AaB 17. maj 2018 06:08 - Opdateret 22. maj 2018 15:44

FODBOLD: Venstrebacken Jakob Ahlmann forlængede onsdag sin aftale med AaB, så han er nu kontrakt helt frem til udgangen af 2021.

Dermed indikerer både klub og spiller, at de i den grad er interesserede i at fortsætte det efterhånden langvarige samarbejde.

- Jeg har selvfølgelig kigget på, om der skulle være andre muligheder. Men allerede ret hurtigt inde i snakken med AaB var jeg sikker på, at det var det her, jeg ville, siger den efterhånden 27-årige venstre back.

- Jeg har kigget på, at jeg jo efterhånden har nået en vis alder, hvor det også betyder noget at have styr på fremtiden. Og samtidig er det jo også en spændende alder fodboldmæssigt, hvor jeg nu for alvor er en af de erfarne i truppen. Jeg har nået en alder, hvor jeg skal være en af dem, der for alvor løfter truppen. En spiller, der går forrest og svinger taktstokken over for de mange drenge, vi har i truppen, siger Jakob Ahlmann.

Det er efterhånden blevet til 140 kampe i Superligaen for Jakob Ahlmann, der fik sin debut 16. maj 2010 i en nulløsning mod HB Køge. Siden var han en af de helt store profiler på det hold, der vandt The Double i 2014, inden han kort inde i den nye sæson blev ramt af en alvorlig korsbåndsskade, der satte ham ud på sidelinjen i mere end en sæson.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...