Jakob Blåbjerg nyder roserne

AaB’s unge midterforsvar har imponeret i Superligaen

Jakob Blåbjerg nyder at spille sammen med Kasper Pedersen i ligaens yngste midterforsvar. Foto: Nicolas Cho Meier

Jakob Blåbjerg nyder at spille sammen med Kasper Pedersen i ligaens yngste midterforsvar. Foto: Nicolas Cho Meier

AALBORG:Når AaB fredag aften går på banen til hjemmekampen mod OB på NORDJYSKE Arena, er det med ligaens yngste midterforsvar i startopstillingen.

20-årige Jakob Blåbjerg og 22-årige Kasper Pedersen vikarierer for Kenneth Emil Petersen og Rasmus Thelander, der begge er ude med skader, men trods den unge alder, og det relativt lille kampantal, har de to spillere absolut bevist, at de kan gøre sig på Superliga-niveau.

Da AaB for tre uger siden hentede en sikker sejr på udebane mod SønderjyskE styrede to unge knægte forsvaret med hård hånd, og selv nyder de naturligvis roserne.

- Egentlig tænker vi kun over, at vi skal ind og gøre det så godt som muligt i den næste kamp. Kasper har spillet nogle rigtigt stærke kampe derinde, så det er ret nemt at komme ind og spille ved siden af ham, siger Jakob Blåbjerg, der ellers i store dele af sæsonen har vikarieret som venstre back, men som selv har det bedst i midterforsvaret.

- Jeg har altid godt kunnet lide, at man har mere ro i det opbyggende spil i midterforsvaret. På backen bliver det tit noget mere hektisk og meget mand mod mand-orienteret. Men jeg har selvfølgelig også nydt at vikariere på backen, for det var nu engang der, der var brug for mig på grund af skader. Men det er i midterforsvaret, at jeg har spillet klart mest i min fodboldopvækst og nok der, jeg føler mig bedst tilpas, siger Jakob Blåbjerg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.