Ukraine

Jakob Sveistrup i finalen

Danmark er repræsenteret i lørdagens finale ved det internationale Melodi Grand Prix. Det blev en kendsgerning, da semifinalen sent torsdag var afviklet i Ukraines hovedstad Kiev.

24 lande var repræsenteret i semifinalen, og det danske bidrag, Jakob Sveistrup med "Talking To You" nåede igennem nåleøjet ved den afsluttende afstemning. Følgende 10 nationer er med i finalen: Ungarn, Rumænien, Norge, Moldavien, Israel, Danmark, Makedonien, Kroatien, Schweiz og Letland.