Jaloux kvinde sendte nøgenbilleder af kvindelig rival
25-årig kvinde dømt for at sende nøgenbilleder af en anden kvinde

Arkivfoto
VENDSYSSEL:En 25-årig kvinde er blevet dømt for at have sendt nøgenbilleder af sin kvindelige rival.
Kvinden fandt i oktober sidste år nøgenbillederne på en telefon, der tilhørte hendes kæreste, og det fik jalousien til at bruse i hende. Og det fik hende til at sende billederne til to andre personer.
I Retten i Hjørring erkendte den 25-årige også anklagerne mod hende, og hun forklarede, at hun sendte billederne i frustration, fortæller anklager Lotte Nielsen.
Hun blev dømt for at krænke privatlivets fred samt for blufærdighedskrænkelse, og det takserede retten til 30 dages betinget fængsel med vilkår om 40 timers samfundstjeneste.