Jamaicas kvinder gør rent bord i forrygende 100-meterfinale

Elaine Thompson-Herah slog en olympisk rekord fra 1988, da Jamaica tog alle tre medaljer i 100-meterløbet.

Elaine Thompson-Herah slog en 33 år gammel olympisk rekord, da hun løb sine 100 meter på 10,61 sekunder.

Elaine Thompson-Herah slog en 33 år gammel olympisk rekord, da hun løb sine 100 meter på 10,61 sekunder.

TOKYO:10,61 sekunder.

Det var tiden, da Elaine Thompson-Herah lørdag triumferede i kvindernes 100-meterløb for andet OL i træk.

Hun slog dermed en olympisk rekord fra 1988 i et forrygende løb, der var en ren jamaicansk opvisning.

Shelly-Ann Fraser-Pryce tog nemlig sølvet i tiden 10,74 sekunder, mens Shericka Jackson tog bronze med 10,76 sekunder.

29-årige Thompson-Herah overgik med sin tid amerikanske Florence Griffith-Joyners vindertid fra OL i Seoul i 1988, der lød på 10,62 sekunder.

De jamaicanske kvinder satte sig på løbet fra start, og det så en overgang ud til, at den olympiske mester fra 2008 og 2012, Shelly-Ann Fraser-Pryce, skulle tage sejren, men hun måtte nøjes med sølv.

I stedet var det den olympiske mester fra 2016, Elaine Thompson-Herah, der tog sejren. Hun vandt også guld på 200 meter i 2016 i Rio.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.