Jambalaya-toner for sidste gang i oktober

Jambalaya takker af med koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Jambalaya takker af med koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Nu varer det ikke længe før Aalborg Kongres & Kultur Center kan slå dørene op til Aalborg Countryfestival for første gang i 20 år.

Og for nordjyske Jambalaya Band bliver countryfestivalen noget helt særligt. Det er nemlig sidste gang, de spiller sammen.

Bandet består af bandmedlemmerne Johannes Aaen Jensen, Brian Karlsen, Rasmus Jørløv, Lucas Illanes, Torben Koch, Sonny Poulsen, Ronny Caspersen, og regnes som et af Danmarks bedste country backing bands.

Men gruppen har valgt at samles for sidste gang til Aalborg Countryfestival.

Efter seks år med turnéer i både Danmark, Tyskland, Holland, Østrig og Færøerne har Jambalaya Band været vidt omkring og spillet med mange store countrystjerner.

- Vores rejse har været utrolig spændende, og de mål vi har sat os har altid givet os gode resultater, hvilket vores trofaste følgetrop kan skrive under på. Men nu er vi nået til et punkt, hvor vi trænger til fornyelse, og vi har valgt at tage det helt store hold med til Aalborghallen for at sige tusind tak for denne gang, siger Johannes Aaen Jensen fra Jambalaya Band.

På Aalborg Countryfestival giver Jambalaya Band koncert i Aalborghallen lørdag 8. oktober kl. 19.10, og de spiller også sammen med den amerikanske countrystjerne Billy Yates samme aften, hvor de lukker festivalprogrammet.

Countryfestival bliver den største indendørs af sin art i Danmark, og den indledes allerede 7. oktober med navne som Arne Benoni og Heidi Hauge, Johnny Hansen, Kikki Danielsson, The Ute Trio, Hallur Joensen & T. Rooster Band og amerikanske Billy Yates er på plakaten.

I alt vil 1400 publikummer have muligheden for at fordybe sig i countrymusik i en hel weekend.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst