EMNER

Jambo vil fremtidssikres

Den fem-stjernede feriepark ønsker feriecenter med 1.000 hotelsengepladser i 150 lejligheder.

Karsten Egelund prøver at sikre udviklingen for Jambo Feriepark, som Jambo Vesterhav Camping hedder nu. Foto: Michael Koch

Karsten Egelund prøver at sikre udviklingen for Jambo Feriepark, som Jambo Vesterhav Camping hedder nu. Foto: Michael Koch

Den fem-stjernede Superplatz Jambo Feriepark ved Saltum - hidtil kendt som TopCamp Jambo Vesterhav - vil bygge feriecenter med hotelstatus. Feriecenteret omfatter ifølge ejeren, Karsten Egelund, 1.000 sengepladser i 150 lejligheder. De tænkes opført i klynger i nærheden af 300 nye campinghytter, der allerede er givet tilladelse til. - Området er udlagt til overnatning. Vi har søgt Jammerbugt Kommune om hotelkapaciteten for at fremtidssikre udviklingen af Jambo. Vi er nødt til at have feriecenteret, hvis vi skal overleve og stadig være trendsætter og levere, hvad publikum vil have, oplyser Karsten Egelund. Formålet er at styrke ydersæsonerne og skabe nye initiativer, når campingpladsen alligevel er åben. Det er fra påske til og med efterårsferien. - Vi vil kunne tiltrække nye kundegrupper, eks. norske og svenske golfspillere om foråret, når de endnu har sne på deres baner. Og vi vil kunne samarbejde med rederiet Color Line, der har færgerne fra Hirtshals til Larvik og Kristiansand om pakketure hertil uden for sæsonen. Men det kræver, at vi har noget at byde på. Om sommeren har det ingen interesse for rederiet. Da kan det selv fylde færgerne. Men du kan se på dets hjemmeside, at det har pakketure til Århus, hvor alt er åbent, også i Den gamle By. Vi må arbejde på at fange dem her, men det kræver, at folk gider at holde åbent. Gæsterne kan besøge Galleri Munken og de andre gallerier, så vi har mange flere tilbud end naturen. Der skal også være åbent i Blokhus. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion tirsdag.