Danmark

Jamen, jamen

Jamen, jamen, som salig Jørgen Ryg ville have stønnet. Hvor er vi henne i dette land, når muslimen over alle muslimer i Danmark,

Carl F. Haugaard

Carl F. Haugaard

Enhedslistens Asmaa-Abdol-Hamid (hende med tørklædet) formaster sig til at tage stilling til, hvad den danske modstandsbevægelse var oppe imod i de sidste tre år af den nazistiske besættelse af vort land under 2. verdenskrig. Jamen, hvad bilder hun sig egentlig ind, denne ulv i fåreklæder, som i ord og gerninger er stik imod alle demokratiske regler og principper, som hun for øvrigt intet har tilovers for, når det kommer til stykket. Hvor havde/har Mogens Glistrup dog ret, da han i 1970’erne advarede os imod den invasion/besættelse, vi ville komme ud for fra muslimske lande. og man må desværre erkende, at der virkelig er gået stunt i den på Christiansborg samt ikke mindst hos den journalistisk-politiske del af Danmarks Radio, når denne Asmaa kan få så stor opmærksomhed og sammen med Enhedslistens guru, Frank Aaen, få lov til i en grad at tale uden om det reelle i Asmaas udtalelser. Men måske bør vi som gode kristne vende den anden kind til og så i øvrigt tilgive dem deres enfoldighed.