Jamen, sikken et vejr det er
Ny teaterforestilling for de små børn på Sæby Bibliotek

Jamen, sikken et vejr! Se teater på lørdag i Manegen - arrangeret af Sæby Bibliotek. Foto fra forestillingen.
SÆBY:Se En komisk og poetisk forestilling for de mindste, når Line Svendsen fra ”Teater Du Milde Himmel” tager børnene med på en rejse gennem de fire årstider.
En paraply åbner sig, og en frisk forårseng folder sig ud. Blomsterne spirer, og muldvarpen vågner.
Med en enkelt håndfuld sand forvandles rummet til den hede sommerstrand. Og fødderne bliver brændende varme. En blå snor trylles om til det kølige hav, og på magisk vis kan man nu både soppe og dykke under havoverfladen.
Med enkle rekvisitter trylles genkendelige og rørende situationer frem fra alle årstiderne. Forskellige dyrevenner dukker op undervejs, men de opfører sig ikke altid som man regner med.
Du kan se teaterforestillingen i Manegen i Sæby lørdag den 15. marts kl. 10.30 - for halvanden - tre årige.
Du kan købe eller bestille billetter fra 28. februar på Sæby Bibliotek - telefon 98 45 93 00.
Billetter koster kr. 10,- pr. stk., og har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Inge Bodil Wærens på telefon 98 45 91 15 eller inwa@frederikshavn.dk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.