Musik

James spillerpå Pakhuset

SKAGEN:Pakhuset i Skagen får fredag og lørdag aften besøg af en af de go'e gamle i dansk musik. James Rasmussen var med i Four Jacks sammen med blandt andre John Mogensen, der nu synger for englene. James Rasmussen gæster Pakhuset med sin trio, der spiller populærmusik for alle aldre. Repertoiret er hentet fra de seneste 50 års ørehængere med hovedvægten lagt på Four Jacks mange hitis og ikke mindst John Mogensens populære sange. Desuden spilles sange fra James Rasmussens Warner Bros album, som blev indspillet under hans 14 år lange ophold i USA. Trioen er James Rasmussen på guitar og sang, Søren Engel på bas og kor. Han er kendt i flere sammenhænge som for eksempel Delta Blues Band og det populære John Mogens-show "Så længe jeg lever". Den sidste i trioen er Preben Feddersen på trommer og kor. Hans musikalske rødder ligner Søren Engels. På Viseværtshuset kan man fredag og lørdag opleve Vest for Vrist, og SkawPubben byder på Down on the Farm med Ole Albrechtsen.