EMNER

Jamie Oliver hjælper Scandic

Hotelkæden Scandic har indgået et og langsigtet samarbejde med den kendte kok Jamie Oliver. I løbet af få måneder vil gæster på Scandics hoteller komme til at bemærke nogle ændringer. - Vi ønsker at give vores gæster noget ekstra, en gastronomisk oplevelse, der huskes længe efter, at de har forladt hotellet. Og hvad kan være mere inspirerende end et måltid sammensat af verdens mest kreative kok?, spørger Scandics administrerende direktør og koncernchef Frank Fiskers. Samarbejdsaftalen mellem Jamie Oliver og Scandic er indgået for tre år med fokus på forskellige målgrupper hvert år. Det første år er viet børnene, som fra denne sommer vil få lejlighed til at prøve helt nye børnemenuer på i alt 150 af Scandics hoteller. Mange traditionelle retter vil få et løft og suppleres af nye retter tilberedt af økologiske råvarer.