Jammerbugt

Jammerbugt FC er reddet

En omfattende rekonstruktion af klubben har båret frugt

Jammerbugt FC kommer også på banen i foråret.Foto: Henrik Bo

Jammerbugt FC kommer også på banen i foråret.Foto: Henrik Bo

JETSMARK:Jammerbugt FC stiller til start, når 2. division vest i fodbold sparkes i gang i foråret.

Det er lykkedes bestyrelsen at redde klubben fra konkurs, oplyser formand Jesper Rom Knudsen.

- Vi har set hele klubbens organisation igennem og strammet op overalt. Især i administrationen. Konsekvensen er, at vi næste år sparer 700.000 kroner i forhold til klubbens faktiske forbrug i 2013, siger formanden.

Jammerbugt FB kommer ud af 2013 med et underskud på 500.000 kroner.

- Det har været en hård proces, men vi håber, det lykkes at bringe klubben ud på den anden side. Vi anerkender, at det tager tid at få genskabt tilliden til klubben hos sponsorer og leverandører, men vi tror på projektet, siger Jesper Rom Knudsen.

Han oplyser, at besparelserne ikke umiddelbart får sportslige konsekvenser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.