Lokalpolitik

Jammerbugt for frit skue

Med solens stråler over Aabybro Centret bød Jammerbugt Kommune fredag til pinsemarked og borgermøde under åben himmel.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Medhjælper i pølsevognen (th.), Flemming Hvidberg Jensen, Kaas: - Det, jeg frygtede mest inden sammenlægning, var, at tingene vil rykke mere mod Brovst. Det synes jeg også, det har gjort. Der sker ingen ting oppe nær os nu. Til gengæld er Jammerbugt gode til at profilere sig. Især på turistområdet, og det er vigtigt nu med finanskrisen. Vi har ikke storindustri at kunne trække på, så jeg synes, det er godt at få turisterne hertil.

Idéen var at lade borgerne få en uformel snak og kig ind i, hvad kommunen har at tilbyde. Ved standere, der hver især repræsenterede en kommunal service, kunne folk høre om pasningsmuligheder for deres børn, besøge bogbussen, blive informeret om byggetilladelser, høre om hjælpemidler til ældre og handicappede, eller måske få mere at vide om et af Jammerbugts tillokkende turiststeder. Håbet var, at give borgerne en større indsigt i den service, der er tilgængelig. Borgmester Mogens Gade fortalte om den ny kommuneplan, Helhedsplanen, som borgerne fortsat har mulighed for at komme med kommentarer til. NORDJYSKE tog ud for at høre, hvad Jammerbugt Kommune gør godt i dag, og hvad der kan blive bedre.