Jammerbugt FC

Jammerbugt har ikke akut behov for forstærkning

Bo Zinck er måske færdig med at hente forstærkninger denne vinter

Arkivfoto: Bent Bach

Arkivfoto: Bent Bach

FODBOLD:Jammerbugt FC’s 2. divisionshold er henover vinterpausen blevet forstærket med de to offensivspillere Sead Gavranovic og Morten Thomsen, og det er ikke sikkert, at der kommer flere tilgange end det.

Sådan lyder det fra cheftræner Bo Zinck.

- Vi holder selvfølgelig øje med, hvad der sker, men vi er ikke specielt opsøgende. Vi har ikke en position, hvor vi mener, at vi absolut skal have en spiller ind, siger Bo Zinck.

Da Jammerbugt lørdag vandt 5-0 over Holstebro i årets første testkamp, var det dog med deltagelse af to prøvespillere. Den tidligere Skive-målmand Emil Kobberup og NUBI-angriberen Tommi Fabricius.

- Hvis der dukker en god mulighed op, kan det godt være, at der sker noget, men hvis der ikke gør, så lever vi også med det. Vi vil kun have kvalitet ind, og så skal det også være en spiller, der er indstillet på at være her i et godt stykke tid, siger Bo Zinck.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst