Jammerbugt indkasserer første nederlag i topbrag

Det blev til et 1-3 nederlag, da Jammerbugt gæstede Kolding

Carl Emil Nielsen
Viktor Ahlmann formåede ikke at fortsætte sin målstime i nederlaget til Kolding. Arkivfoto: Lars Pauli
Jammerbugt FC 5. oktober 2018 21:49 - Opdateret 5. oktober 2018 22:29

FODBOLD: Jammerbugt FC måtte indkassere sæsonens første nederlag i 2. division, da tabte 1-3 Kolding i et vaskeægte topbrag. En scoring på direkte hjørnespark i starten af opgøret sendte Kolding på sejrskurs, og derfra så de sig ikke tilbage. I anden halvleg kom Kolding først foran 2-0 på et straffespark, og til sidst i kampen kom de også på 3-0. Nikolaj Lyngø fik reduceret for Jammerbugt i tillægstiden, men målet var kun af kosmetisk betydning. Cheftræner for Jammerbugt Bo Zinck mener, at nederlaget var fortjent.

- Vi bliver straffet for nogle personlige fejl, vi ikke plejer at lave. Det må simpelthen ikke ske, når man spiller en topkamp. Men selvom slaget er tabt, er krigen fortsat i gang, siger Bo Zinck.

Nederlaget betyder, at Jammerbugt må overlade pladsen som rækkens nummer et til Kolding, der nu ligger et enkelt point foran Jammerbugt i tabellen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...