Jammerbugt overgår alle klimamål
Solceller, hybridbiler og LED-belysning giver grønne plusser i CO2-regnskab

Borgmester Mogens Gade (V) underskrev i januar i år aftale om levering af 40 hybridbiler til hjemmeplejen. Foto: Anders Andersen
JAMMERBUGT:Jammerbugt har et mål om at reducere CO2-udslippet med to procent årligt. Målt i forhold til 2008 er det faldet med 15,8 procent, hvilket er mere end de 11,4 procent, som kommunen har forpligtet sig til med aftalen med Danmarks Naturfredningsforening.
Det er sket ved at opsætte LED-belysning og solceller på kommunens ejendomme, kører i hybridbiler i hjemmeplejen, og føre æret kampagne for praktisk miljøledelse på de kommunale arbejdspladser.
Elforbruget i kommunale bygninger har også hjulpet til at nedbringe udslippet. Det er faldet med tre procent i administrationsbygninger, daginstitutioner, ældrepleje, kulturinstitutioner, idrætsanlæg, materielgårde, genbrugspladser samt andre kommunale bygninger.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.