Jammerbugt FC

Jammerbugt skriver kontrakt med spanier

Prøvespilleren Javi López har imponeret og får chancen i 2. divisionsklubben

Cheftræner Bo Zinck glæder sig over offensiv forstærkning i form af spanske Javi López. Foto: Jammerbugt FC

Cheftræner Bo Zinck glæder sig over offensiv forstærkning i form af spanske Javi López. Foto: Jammerbugt FC

JETSMARK:2. divisionsklubben Jammerbugt FC har skrevet en etårig kontrakt med den spanske angriber Javi López, der har været på prøve i klubben.

Den 27-årige spanier, der er bosiddende i Aalborg, kommer til Jammerbugt FC med et solidt CV, der tæller kampe i den næstbedste spanske fodboldrække for for Cordoba CF og Linares.

- Javi er teknisk stærk og fodboldintelligent, men han har været væk fra fodbold det seneste år, så vi skal have ham tilbage i form, siger cheftræner, Bo Zinck.

Javi López glæder sig til at tørne ud i 2. division.

- Det har været virkelig nemt at træde ind i truppen. Spillere og trænere har hjulpet mig enormt, og nu ser jeg frem til at vise, hvad jeg kan. Selv vil jeg mene, at jeg kan bidrage som en angriber, der er stærk i luften og spillet i feltet. Jeg har god erfaring fra flere lande, som kan gøre gavn for de andre spillere, siger Javi López.

Klubben oplyser, at den også har rykket U19-spilleren Max Møller op i førsteholdstruppen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.