Jammerbugt til tops efter målfest

Bo Zincks tropper har fået en flot sæsonstart - lørdag gik det ud over Ringkøbing

Anders Kjærgaard
Jammerbugt-spillerne kunne juble over hele fire scoringer. Arkivfoto: Laura Guldhammer
Jammerbugt FC 26. august 2017 16:54 - Opdateret 26. august 2017 21:36

FODBOLD: Jammerbugt FC reddede akkurat livet i 2. division i den forgangne sæson, men alt peger i retning af, at klubben i denne sæson har styrken til at spille med i den sjove ende af rækken.

Lørdag vandt holdet en underholdende affære mod Ringkøbing med cifrene 4-2. Sejren sender Jammerbugt F C i udbrud i toppen med 10 point for de første fire kampe.

Træner bo Zincks tropper havde godt styr på Ringkøbing i første halvleg, hvor Nicklas Sørensen indledte målscoringen efter 17 minutter.

Samme spiller var på pletten igen godt 10 minutter efter pausen, og det lignede en tidlig afgørelse.

Gæsterne ville de dog anderledes, og de kom på omgangshøjde på to kvikke mål.

De to lynmål rystede dog ikke Jammerbugt FC, for blot to minutter efter udligningen nettede Christian Rye til 3-2, inden Kasper Skov scorede til slutresultatet fire minutter før tid.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...