Jammerbugt tilbage på sporet

Odder blev slået 3-1 på god slutspurt

Sead Gavranovic kom igen på måltavlen for Jammerbugt FC. Arkivfoto: Michael Bygballe

Sead Gavranovic kom igen på måltavlen for Jammerbugt FC. Arkivfoto: Michael Bygballe

JETSMARK:Efter tre kampe uden sejr kom Jammerbugt FC lørdag eftermiddag tilbage på sporet, da Odder blev besejret med 3-1 på Jetsmark Stadion.

To nederlag med de samme cifre i de to seneste kampe har reelt slukket oprykningshåbet for nordjyderne, der ellers lå godt til i toppen, men med sejren holder man stensikkert fast i tredjepladsen.

Sead Gavranovic gav hjemmeholdet føringen i første halvleg, men bare få minutter senere svarede Odder igen på et mål af Stefan Pingel.

Og sådan var stillingen helt frem til, der resterede 10 minutter, og så satte Jammerbugt trumf på med to scoringer på to minutter.

Først var det den defensive midtbanespiller Emil Haucke, der scorede til 2-1 i det 81. minut, og minuttet efter var det den hjemvendte frontløber Christoffer Hansen, der cementerede sejren.

Med otte kampe igen er Jammerbugt FC to point foran Thisted i kampen om tredjepladsen og den nordjyske håneret i 2. division vest.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.